GTC genbrugsplads modul

Systemet giver personalet på genbrugspladsen mulighed for hurtigt og uden brug af traditionelle papirformularer, fax-maskiner, gåtur frem og tilbage til kontoret etc. at få bestilt en tømning af en fyldt container. Samtidig har den eller de tilknyttede vognmænd et helt ”up to date” billede af hvilke tømmeordrer som ligger og venter, hvilket alt i alt giver et bedre flow både på genbrugspladsen, men også større effektivitet hos vognmanden.
Der kan fra GTC systemet udskrives div. kørsels- og ordrerapporter til brug for afregningsdokumentation m.m.

Typisk forløb:

1. Ved brug af håndterminalen afgiver pladsmanden en tømmeordre af container nr. 37. Container nr. kan enten scannes fra tag / stregkode eller indtastes manuelt. Det er muligt at tilføje en bemærkning til ordren eksempelvis ” kun kroghejs ”.

2. Tømmeordren sendes via GPRS fra Håndterminalen til GTC-systemet, som genkender Container 37 som ”JERN”. GTC-systemet sender automatisk tømmeordren til den/de biler som har kørselsvagten. Hvis aflæsningslokationen for produktet ”Jern”er kendt af systemet, vil denne adresse blive sendt ud i bilen sammen med tømmeordren

3. Tømmeordren vises i bilens TOC og chaufføren accepterer ordren. Hvis nødvendigt kan chaufføren vælge, at blive navigeret til genbrugspladsen.

4. Containeren afhentes på den viste adresse ( Visuel genkendelse af container nr. ) og køres til oplyste aflæsningslokation. Hvis nødvendigt kan chaufføren vælge, at blive navigeret til aflæsningslokationen. Der kan indtastes vægt, produkt m.m. direkte på TOC-skærmen.

5. Bilen returnerer med tom container. Chaufføren taster ”ordre udført” og er klar til næste opgave.

Download

 
POUL TARP A/S • Jomfruløkken 4 • 8930 Randers NØ • Danmark • Tlf: +45 8642 5600 • E-mail: sales@tarp.dk