Identifikation med GPS eller RFID

Vi tilbyder 2 former for identifikation af kunder ved tømning af affaldsbeholdere:

1. GPS identifikation:
Første gang renovationsbilen kører en rute lagres GPS positioner for hver enkelt beholder / tømmested. Næste gang ruten køres finder GPS modtageren automatisk den rigtige kunde / beholder i ruten og chaufføren skal blot tømme beholderen og udføre vejningen. Er der flere beholdere samme sted, skal chaufføren godkende hver enkelt beholder før tømning. Dette kan foregå udvendigt på lastbilen. Metoden er yderst velegnet og velafprøvet til industrirenovation såvel som andre typer kørsel.

2. RFID registrering:
RFID (Radio Frequency Identification) tømmeregistrering foregår ved at hver beholder udstyres med en såkaldt RFID tag. En RFID læse antenne på renovationsbilens lift registrerer tømningen automatisk. Metoden er mest anvendt indenfor dagrenovation, men finder også anvendelse i industrirenovation. Der er også mulighed for at læse en RFID tag med en håndscanner.

Som en unik feature ved RFID systemet fra Poul Tarp A/S, styres liften på renovationsbilen. Dette sikrer, at systemet dels ”ved” at der er en beholder på liften og dels at liften stopper, hvis der ikke læses en RFID tag. Desuden registreres, at beholderen rent faktisk er tømt og ikke bare har været på liften. Poul Tarp A/S RFID systemet er dermed et meget sikkert registreringssystem.

Download

 
POUL TARP A/S • Jomfruløkken 4 • 8930 Randers NØ • Danmark • Tlf: +45 8642 5600 • E-mail: sales@tarp.dk