OM POUL TARP A/S
POUL TARP A/S - dansk udvikler af hardware –og softwareløsninger til renovations- og mejeribranchen.
Installatørvirksomheden "Bertel Tarp A/S" blev etableret i 1954 og i 1976 starter elektronikproduktionen under navnet "Ingeniørfirmaet POUL TARP A/S". I 2010 bliver Anders Tarp en del af virksomheden "Ingeniørfirmaet POUL TARP A/S".
POUL TARP A/S har siden begyndelsen specialiseret sig i at udvikle og producere software- og hardwareløsninger til renovations- og mejeribranchen. Løsningerne omfatter registrering, dataopsamling og kommunikation med veje- og flowmålesystemer samt betalings- og adgangssystemer.
POUL TARP A/S kernekompetancer er:
- Komplette løsninger inden for måle- og pumpesystemer til transportsektoren
- Prøveudtagere og overvågningssystemer
- Veje- og registreringssystemer til renovationsbiler, tankbiler, slamsugere, boligforeninger, butikscentre, lufthavne, centrale affaldsløsninger m.m.
- Systemer til salg og registrering af vand og slam
- Niveaumålere til registrering af fyldningsgrader i nedgravede affaldsløsninger og brønde
POUL TARP A/S beskæftiger i dag ca. 70 medarbejdere og er en højt specialiseret dansk virksomhed inden for måle- og pumpesystemer til mælketankbiler, vægt- og ID registreringssystemer til renovationskøretøjer, dataopsamling og datakommunikation inden for affaldshåndtering samt betalingsanlæg og adgangskontrolsystemer.
Hos POUL TARP A/S er der altid fokus på høj produktkvalitet, fleksibilitet i ydelserne til vores kunder og stor leveringssikkerhed på vores produkter.
- POUL TARP A/S er ISO9001:2015 og ISO14001:2015 certificeret, samt Microsoft Gold Partner.
- POUL TARP A/S pumpesystemer er MID godkendte, USDA design godkendte og delene har en 3-A godkendelse.
- POUL TARP A/S er repræsenteret i mere end 20 lande og har et lokalt forhandlernetværk rundt om i verden.
- POUL TARP A/S har siden maj 2021 været en del af FN’s Global Compact og Global Compact Network Denmark - hvor man forpligter sig til at arbejde for FN's Verdensmål
Dan-Transducer
I foråret 2022 købte POUL TARP A/S det danske firma Dan-Transducer ApS af Bent Dalsgaard. Dan-Transducer ApS er forhandler af europæisk producerede vejeceller og indikatorer til alle vejeopgaver. Dan-Transducer ApS er fusioneret med POUL TARP A/S, som viderefører forhandlingen og salg af vejeceller og indikatorer til eksisterende og nye kunder.
TARP DIESSEL
I juli 2022 overtog POUL TARP A/S den konkurrerende virksomhed GEA Diessel's afdeling inden for måle- og pumpesystemer til tankbiler.
GEA Diessel’s produkter og løsninger bliver nu udviklet, solgt og serviceret af POUL TARP A/S i Danmark. Alt produktion foregår også i Danmark.
POUL TARP A/S viderefører GEA Diessel forhandlernetværk, der er repræsenteret i hele verden og vi ønsker fortsat at udvide vores markedsandele gennem aftaler med nye forhandlere.
POUL TARP A/S har også overtaget GEA Diessel’s selskab og aktiviteter i Ireland. Alt service og salg kører nu videre under selskabet ”TARP Diessel Ireland”.
TARP Sverige
I efteråret 2024 startede POUL TARP A/S en afdeling i Sverige under navnet "TARP Sverige", der har fokus på salg af vand- og slamkioske til sikker tapning af vand fra det offentlige forsyningsnetværk og aflevering af slam, samt betalings- og registreringssystemer til vejning af affald i storcentre og lufthavne m.m.
Det vi støtter
Hos POUL TARP A/S støtter vi op om de projekter, som berører os i vores hverdag. Vi er fx. med hvert år, når der samles ind til "Knæk Cancer" i uge 43 og Danmarks Landsindsamling.
Den 1. fredag i marts trækker vi i fodboldtrøjerne og støttede op om Børnecancer Fondens #fodboldtrøjefredag, der er en indsamling for kræftramte børn. Alle børn har skal have en god barndom og derfor støtter vi både Ungdommens Røde Kors, Hospitals Klovnene og Julemærke Hjemmene - der alle kæmper for børn og vil give dem glæde og oplevelser i hverdagen, når det er allermest svært.

Vi støtter Danmarks Landsindsamling, der samler ind til verdens sårbare børn. Dem skal vi give en hånd, for de har brug for vores hjælp.

Vi trækker igen i år i fodboldtrøjerne og støtter Børnecancer Fonden.

Det er ikke alle børn, der kommer på sommerferie. Derfor har vi hos POUL TARP A/S valgt at støtte Ungdommens Røde Kors' ferielejre og giver børn muligheden for at komme på ferie.

Vi er med når Danmark samler ind til Knæk Cancer i uge 43.

Vi er sponsor for "Danske Hospitalsklovne", for de gør en kæmpe indsats for at give sygdomsramte børn et smil i hverdagen.

Ikke alle børn har det lige nemt og derfor har vi valgt at støtte Julemærke Hjemmene, der giver børn en ny start og troen på sig selv.